• Lorenz Peter Elfred Freuchen (20. februar 1886 i Nykøbing Falster– 2. september 1957 i Alaska, USA) var en dansk journalist, forfatter og opdagelsesrejsende, som sammen med Knud Rasmussen etablerede udforskningsstationen i Thule i 1910. Ud over de arktiske ekspeditioner besøgte Freuchen Sydafrika i 1935.

Peter Freuchen blev født i Nykøbing Falster, og som otte-årig fik han sin første lille båd, som han brugte al sin tid i, mens skolen ikke interesserede ham. Han blev venner med sømænd i den lokale havn og lyttede til deres historier fra lande langt væk. Han studerede medicin på Københavns Universitet for en tid, men følte ikke at lægegerningen var hans sande kald. Freuchen tog på sin første tur til Grønland som næstyngste medlem på Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland i årene 1906-08, og herefter deltog han i adskillige andre polarekspeditioner mellem 1910 og 1924, ofte i selskab med den berømte polarforsker Knud Rasmussen.

Lorenz Peter Elfred Freuchen, efter hans død blev hans aske strøet over Dundas bjerge,Grønland

Gyldendals Store Danske Leksion http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/...

• *

Kilde: Wikipeida: https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Freuchen: Lorenz Peter Elfred Freuchen (20. februar 1886 i Nykøbing Falster– 2. september 1957 i Alaska, USA) var en dansk journalist, forfatter og opdagelsesrejsende, som sammen med Knud Rasmussen etablerede udforskningsstationen i Thule i 1910. Ud over de arktiske ekspeditioner besøgte Freuchen Sydafrika i 1935.

I en overgang husede Middelaldercentret Peter Freuchen Research Center, hvor dele af hans ejendele og arkivalier blev opbevaret og registreret.

Peter Freuchen blev født i Nykøbing Falster, og som otte-årig fik han sin første lille båd, som han brugte al sin tid i, mens skolen ikke interesserede ham. Han blev venner med sømænd i den lokale havn og lyttede til deres historier fra lande langt væk. Han studerede medicin på Københavns Universitet for en tid, men følte ikke at lægegerningen var hans sande kald. Freuchen tog på sin første tur til Grønland som næstyngste medlem på Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland i årene 1906-08, og herefter deltog han i adskillige andre polarekspeditioner mellem 1910 og 1924, ofte i selskab med den berømte polarforsker Knud Rasmussen.

Peter Freuchen på Enehøje. Da han kom tilbage til Danmark efter sin første tur til Grønland, skrev han artikler for Kristeligt Dagblad, publicerede en række historier i Familie Journalen og tog endelig sin kandidatgrad fra universitetet. Sammen med Knud Rasmussen drog han på foredragsturneer i Danmark og arbejdede som journalist for Politiken. I 1910 samlede han genstande ind for danske museer, og 1913-1920 beklædte han stillingen som guvernør for kolonien i Thule. I disse år levede han sammen med inuit (eller eskimoer som han skrev) og forsøgte at leve som dem. Freuchen var meget negativ overfor den kristne mission. Han så de kristne missionærer som nogle, der trampede på inuitfolkets traditioner uden af forstå dem. I Freuchens bog Min grønlandske Ungdom (1936) afslørede han, at han aldrig havde planlagt at blive arktisk opdager, selv om han fra barnsben ønskede at tage på langfart over havet.

I 1911 giftede Freuchen sig med Mekupaluk, en inuitkvinde, som antog navnet Navarana. De fik de to børn, drengen Merkusak og pigen Pipaluk. Drengen var åndssvag og var gennem flere år på institutionen Rødbygård. Navarana fulgte Freuchen på nogle af hans opdagelsesrejser. Hun døde i 1921 under en influenzaepidemi og blev begravet på Upernaviks gamle kirkegård. Da Navarana ikke var døbt, afviste den lokale kirke at forrette begravelsen, og Freuchen forrettede den selv. Senere brugte Knud Rasmussen navnet Navarana til sin kvindelige hovedrolle i filmen Palos Brudefærd, der blev optaget i Østgrønland i 1933.

I 1923 fik han forfrysninger i foden, da han i en snestorm kom bort fra slædeholdet. To af hans tæer blev sorte, og efter hjemkomsten til Danmark måtte hans ene fod sættes af. Efter hjemkomsten erhvervede han i 1926 øen Enehøje i Nakskov Fjord, hvor han frem til 1940 med skiftende held drev et landbrug. Han havde dog mere held som forfatter, idet han allerede var landskendt som flittig foredragsholder.[4] I 1924 giftede Freuchen sig med stumfilms-skuespillerinden Magda Vang Lauridsen, som var datter af en særdeles velhavende margarinefabrikant.

Grønland, Land og Folk var hans første bog. Den udkom i 1927. Hans første novelle, Storfanger, kom samme år. I 1929 udkom Nordkaper med påtrykt forbud imod, at bogen blev udlånt fra biblioteker. Allerede da den første bibliotekslov kom i 1920, havde Thit Jensen rejst spørgsmålet om et vederlag til forfattere for udlån af deres bøger. Det kom der ikke noget ud af, og da Freuchen nu udgav sin roman med udlånsforbud, nægtede en boghandler med et læseselskab at efterkomme forbuddet. På foranledning af Hasselbalchs forlag og Freuchen selv mødte så fogeden op og nedlagde forbud mod udlånet, hvorefter sagen gik rettens vej, helt til højesteret, der gav Freuchen medhold. Det vakte stor forargelse blandt landets bibliotekarer – ikke mindst, da Hasselbalchs forlag i 1930 nedlagde forbud mod udlån af alle dets fremtidige udgivelser helt til 1. april 1932 med mindre forfatterne modtog en godtgørelse. (Forlaget afblæste senere forbuddet, da det ikke gav udsigt til øget fortjeneste for forlaget.) Bibliotekernes blad Bogens verden nægtede at referere udtalelse fra Freuchen og Thit Jensen: "Vi finder ikke anledning til at forevige disse to impulsive skribenters uovervejede indfald og ubeføjede påstande." I De danske folkebibliotekers historie fra 1962 refereres kun udtalelser fra modstandere af udlånsforbudet. Adskillige jurister satte sig dog ind i problemet, og i 1946 fremsatte undervisningsminister Mads R. Hartling forslag om en forfatterafgift som vederlag for udlån: "Et lille lands forfattere er på forhånd handicappet, idet det bogkøbende publikum ikke er så stort, at det kan ydes dem et ønskeligt og rimeligt vederlag for deres arbejde." I 1947 udbetaltes for første gang forfatterafgift til 435 danske forfattere – takket være Freuchen, der havde taget kampen op.[5]

Amputationen af hans ene fod bevirkede, at han ikke længere kunne magte de mere krævende opdagelsesrejser. I 1932 var Freuchen igen i Grønland. Denne gang var ekspeditionen betalt af de amerikanske Metro-Goldwyn-Mayer filmstudier. Han spillede også en stor skurkerolle som hvalfangerkaptajn i filmen Eskimo (1933), som handlede om en eskimojægers liv og hans familie. I slutningen af 1930'erne tog han til Sibirien og skrev om sine oplevelser i Sibiriske Eventyr (1939).

Da Freuchen bosatte sig i Danmark i 1920'erne, meldte han sig ind i Socialdemokratiet og bidrog med artikler til Politiken. Han var også leder af et filmselskab. Han ejede øen Enehøje i Nakskov Fjord.

Han stiftede d. 13 december 1938 Eventyrernes Klub. Denne hædrede ham ved på hans 100-årsdag at plante et egetræ nær Kastellets Norgesport. Samme sted hædrede man ham atter ved på foreningens 60-års dag at rejse en såkaldt "inugsuk" (røse/stenvarde).

Under besættelsen arbejdede han for modstandsbevægelsen og var udpræget antinazistisk. Han blev anholdt af den tyske besættelsesmagt og dømt til døden. Freuchen formåede dog at flygte til Sverige og rejste derfra til USA. Han blev bosiddende i New York City med landsted i Connecticut.

I 1956 deltog han i den amerikanske tv-quiz "The $64,000 Question" og vandt 64.000 amerikanske dollar. Emnet var "de syv verdenshave". Senere samme år vinder han en tilsvarende quiz i Tivoli arrangeret af Danmarks Radio.

Freuchen døde af et hjerteslag i Elmendorf, Alaska, den 2. september 1957. Hans aske blev spredt ud over et bjerg nær Thule.

Freuchen was born in Nykøbing Falster, Denmark, the son of Anne Petrine Frederikke (née Rasmussen; 1862–1945) and Lorentz Benzon Freuchen (1859–1927). His father was a businessman. Freuchen attended the University of Copenhagen where for a time he studied medicine. [1]

Freuchen was married three times. He was first married in 1911 to Navarana Mequpaluk (d. 1921), an Inuit woman who died in the Spanish Flu epidemic after bearing two children (a boy named Mequsaq Avataq Igimaqssusuktoranguapaluk (1916 - c. 1962) and a girl named Pipaluk Jette Tukuminguaq Kasaluk Palika Hager (1918–1999)[2]). His second marriage was to Magdalene Vang Lauridsen (1881–1960), daughter of Johannes Peter Lauridsen (1847-1920), Danish businessman and director of Danmarks Nationalbank. The marriage started in 1924 and was dissolved in 1944. In 1945, he married Danish fashion illustrator, Dagmar Cohn (1907–1991). [3]

Freuchen's grandson, Peter Ittinuar, was the first Inuk in Canada to be elected as an MP, and represented the electoral district of Nunatsiaq in the Canadian House of Commons from 1979 to 1984.[4][5]

From 1926-1940, Freuchen owned the Danish island Enehoje on Nakskov Fjord. During this period he wrote several books and articles and entertained guests. Since 2000, the uninhabited island has been a part of Nakskov Vildtreservat, a wildlife reserve.[6][7]

Career[edit]
In 1906, he made his first expedition to Greenland. Between 1910 to 1924, he undertook several expeditions, often with the noted Polar explorer Knud Rasmussen. He worked with Rasmussen in crossing the Greenland ice sheet. He spent many years in Thule, Greenland, living with the Polar Inuit. In 1935, Freuchen visited South Africa, and by the end of the decade, he had travelled to Siberia.[8][9]

In 1910, Knud Rasmussen and Peter Freuchen established the Thule Trading Station at Cape York (Uummannaq), Greenland, as a trading base. The name Thule was chosen because it was the most northerly trading post in the world, literally the "Ultima Thule".[10] Thule Trading Station became the home base for a series of seven expeditions, known as the Thule Expeditions, between 1912 and 1933.

The First Thule Expedition (1912, Rasmussen and Freuchen) aimed to test Robert Peary's claim that a channel divided Peary Land from Greenland. They proved this was not the case in a 1,000 km (620 mi) journey across the inland ice that almost killed them.[11] Clements Markham, president of the Royal Geographical Society, called the journey the "finest ever performed by dogs."[12] Freuchen wrote personal accounts of this journey (and others) in Vagrant Viking (1953) and I Sailed with Rasmussen (1958). He states in Vagrant Viking that only one other dogsled trip across Greenland was ever successful. When he got stuck under a blizzard, he used his own feces to fashion a dagger with which he freed himself.[13]

While in Denmark, Freuchen and Rasmussen held a series of lectures about their expeditions and the Inuit culture.

Freuchen's first wife, Mekupaluk, who took the name Navarana, accompanied him on several expeditions. When she died he wanted her buried in the old church graveyard in Upernavik. The church refused to perform the burial, because Navarana was not baptized, so Freuchen buried her himself. Knud Rasmussen later used the name Navarana for the lead role in the movie Palos Brudefærd which was filmed in East Greenland in 1933. Freuchen strongly criticized the Christian church which sent missionaries among the Inuit without understanding their culture and traditions.

When Freuchen returned to Denmark in the 1920s he joined the Social Democrats and contributed with articles in the newspaper Politiken. From 1926 to 1932 he served as the editor-in-chief of a magazine, Ude og Hjemme, owned by the family of his second wife.[14] He was also the leader of a movie company.

In 1932 Freuchen returned to Greenland. This time the expedition was financed by the American Metro-Goldwyn-Mayer film-studios.

He was also employed by the film industry as a consultant and scriptwriter, specializing in Arctic-related scripts, most notably MGM's Oscar-winning Eskimo/Mala The Magnificent starring Ray Mala, and featuring Freuchen as Ship Captain. In 1956, he won $64,000 on The $64,000 Question, an American TV quiz-show on the subject "The Seven Seas".[2]

In 1938 he founded The Adventurer's Club (Danish: Eventyrernes Klub), which still exists. They later honoured his memory by planting an oak tree and creating an Eskimo cairn near the place, where he left Denmark for Greenland in 1906. It is situated east of Langeliniebroen in central Copenhagen and not far from the statue of The Little Mermaid.

During World War II, Freuchen was actively involved with the Danish resistance movement against the occupation by Nazi Germany, despite having lost a leg to frostbite in 1926.[15] He openly claimed to be Jewish whenever he witnessed anti-semitism.[16] [17] Freuchen was imprisoned by the Germans, and was sentenced to death, but he managed to escape and flee to Sweden. In 1945 he married Danish-Jewish designer Dagmar Freuchen-Gale.

As he related in Vagrant Viking, he was friends with the royal families of Scandinavia and other countries, and his movie work in New York City and Hollywood brought him into the 'royalty' of moving pictures and the political world of Washington, D.C.

Later years[edit]
Freuchen and his wife Dagmar lived in New York City, and maintained a second home in Noank, Connecticut.

The preface of his last work, Book of the Seven Seas, is dated August 30, 1957 in Noank.[15] He died of a heart attack three days later in Elmendorf, Alaska. After his death, his ashes were scattered on the famous table-shaped Mount Dundas outside of Thule.

Honours and awards[edit]
Member, Royal Danish Geographical Society
Fellow, American Geographical Society.[8]
1921 - Hans Egede Medal from the Royal Danish Geographical Society [18]
Literary prizes[edit]
1938 - Sophus Michaëlis' Legat[19]
1954 - Herman Bangs Mindelegat[20]
1955- Kaptajn H.C. Lundgreens Legat[21]
Selected Works[edit]
Grønland, land og folk, 1927 (Travelbook) Freuchen's first book
Storfanger, 1927 (Novel)
Rømningsmand, 1928 (novel)
Nordkaper, 1929 - The Sea Tyrant (novel)
Ivalu, 1930 - Ivalu, the Eskimo Wife - suomennettu (novel)
Knud Rasmussen. Mindeudgave. 3 vol, 1934 (Peter Freuchen, Therkel Mathiassen and Kaj Birket-Smith)
Flugten til Sydamerika, 1935 (Memories)
"Arctic Adventure: My Life in the Frozen North", Farrar & Rinehart, New York, Toronto, Copyright 1935.
Min grønlandske ungdom, 1936 and 1953 (Memories)
Nuoruuteni Grönlannissa (Memories)
Min anden ungdom, 1938 (Memories)
Sibiriske eventyr, 1939 (Memories)
Diamantdronningen, 1941 (novel)
Hvid mand, 1943 - White Man - Valkoinen mies eskimoiden parissa (novel)
Eskimofortællinger, 1944 (novel)
Solfjeld, 1944 (novel)
Larions lov, 1948 - The Law of Larion (novel about the inland Indians along the Yukon river)
Eskimodrengen Ivik, 1949 - Eskimopoika Ivik (novel)
Nigger-Dan, 1951 (novel, aka The Legend of Daniel Williams)
I al frimodighed 1953 (Memories)
"Ice Floes and Flaming Water", 1954
I all uppriktighet", 1954 (Memories)
Vagrant Viking, 1954 (Memories)
Fremdeles frimodig, 1955
Fortfarende uppriktig"´, 1956 og 1960 (Memories)
Fangsmænd i Melville-bugten, 1956 - Pyyntimiehiä Melville lahdella (novel)
Fra Thule til Rio, 1957 (Memories)
"Peter Freuchen's Book of the Seven Seas", Julian Messner, Inc., New York, Copyright 1957.
Peter Freuchens bog om de syv have, 1959 (Documentary)
"The Arctic Year", G.P. Putnam's Sons, New York, Copyright 1958. (Peter Freuchen and Finn Salomonsen)
"I Sailed with Rasmussen, 1958 (Documentary)
Hvalfangerne, 1959 (novel)
"Peter Freuchen's Adventures in the Arctic", Julian Messner, Inc., New York, Copyright 1960. (Edited by Dagmar Freuchen)
Det arktiske år, 1961 - Arctic Year (Documentary)
"Peter Freuchen's Book of the Eskimos", Peter Freuchen Estate. Cleveland Ohio, Copyright 1961.- (Edited by Dagmar Freuchen)
Erindringer, 1963 - (Edited by Dagmar Freuchen)
Spara post