Familie

Forældre: borgmester Jørgen F. (ca. 1631-85) og Karen Schumacher (ca. 1644-1700). Gift 1. gang 10.2.1707 i Marie Magdalene med Magdalene Bording, født 6.8.1660,død 22.7.1720, begr. i Marie Magdalene k., d. af lector theol. i Århus Laurids Jensen B. (1610-77) og Ingeborg Rasmusdatter Broberg (1633-1709). Gift 2. gang med Edel Elisabeth v. Schwanewede, født ca. 1680, død 8.3.1731, begr. i Marie Magdalene k. (gift 1. gang 1696 med major Hannibal Henrik v. Schwanewede, død senest 1706), d. af generalmajor H. Frantz v. S. (1637-97) og Christence Dyre (død 1705). Gift 3. gang 3.3.1733 i Ålborg med Helene Rebekka Byssing til Ørndrup på Mors, født 11.12.1685 i Kbh., død 1.5.1749 på Ryomgård (gift 1. gang 1713 med sognepræst i Ålborg mag. Claus Reenberg, 1674(75)-1719, gift 2. gang 1723 med borgmester i Ålborg, kancelliråd Christen Gjørup, ca. 1668-1731), d. af købmand Claus B. (gift 1. gang med Cathrine Hansdatter (Hoppe), 11679) og Margrethe Ernst (1661-1732, gift 2. gang 1691 med historikeren Niels Pedersen Slange, 1656-1737).

Bibliografi

Breve i Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887-89 589-92; sst. 4.r.II, 1891-93 343-49 og i Chr. Bruun: Falsteriana, 1869 35-47. – Danm.s adels årbog XXXVIII, 1921 470f. Hans de Hofman: Fundationer III, 1758 162-70. Chr. Giessing: Jubellærere I, 1779 271; III,1, 1786 344, tab. II. E. C. Werlauff; Det kgl. da. selsk., 1847 36f 226. Jens Bircherod i Pers.hist.t. 3.r.III-V fl.st. Jørgen Steen Jensen i Århus stifts årbøger, 1964 105 114.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_sk...

Kilde: Gyldendals Store Danske Leksikon: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug, _skovbrug_og_gartneri/Godsejer/Peter_Fogh:

Peter Fogh, 31.8.1675-7.4.1753, godsejer. Født i Kbh, død på Ryomgård, begravet i Marie Magdalene k. F. blev student 1691 fra Århus, tog 1692 Baccalaurgraden og blev 1696 hører ved Århus latinskole. Efter ti års forløb opgav han denne ringe bestilling da han ved sit første giftermål kom i besiddelse af betydelige midler der bl.a. satte han i stand til 1713 at erhverve sine svigerforældres gård Ryomgård som han ejede og beboede til sin død, hvorimod han straks afhændede Ørndrup på Mors som hans tredie hustru bragte ham. F., der 1707 havde ladet sig nobilitere og 1724 var blevet assessor i højesteret, var en videnskabelig dannet mand med mange litterære interesser, især for fædrelandets historie. Sit otium anvendte han til læsning og studier der vel ikke satte frugt i lærde skrifter, men dog ikke er uden vidnesbyrd i den brevveksling han førte med mange af datidens lærde; i hans breve fremtræder jævnlig et stænk af humor. Som et træk af hans beskedenhed anføres at han ikke fandt sig selv værdig til at modtage kaldelsen som medlem af det Kgl. danske selskab som han på flere måder betænkte med gaver, bl.a. biskop Jens Bircherods kostelige dagbøger der ellers næppe var blevet bevaret for eftertiden. Af sine midler stiftede F. flere legater til bedste for skoler og fattige. – Justitsråd 1724. Etatsråd 1735.

• Fogh, Peder, 1675-1753,

Godsejer, Søn af den foregaaende (Jørgen Fogh), er født i Kjøbenhavn 31. Avg. 1675, blev Student 1691 og 1696 Hører ved Aarhus Latinskole; efter 10 Aars Forløb opgav han imidlertid denne ringe Bestilling, da et rigt Giftermaal befriede ham for at tjene for Brødet; han ægtede nemlig Ejerinden af Ryomgaard, den 15 Aar ældre Magdalene Bording (f. 6. Avg. 1660, d. Natten til 22. Juli 1720), Datter af Mag. Laurids B. til Ryomgaard. 1707 lod F. sig nobilitere, 1724 blev han Justitsraad og Højesteretsassessor, 1735 Etatsraad og døde 7. April 1753 efter længere Tids Svagelighed, siddende i sin Lænestol.

Efter sin første Hustrus Død havde han ægtet Edel Elisabeth Schwanewedel (Datter af Generalmajor Herman Frants S. og Enke efter Major Hannibal Henrik S.), d. 8. Marts 1731, og derefter Helene Byssing (Datter af Kjøbmand Claus B. i Kjøbenhavn og Stifdatter af Historikeren Slange; Enke efter Præsten Claus Reenberg og Kancelliraad, Borgmester Christen Giørup), f. 11. Dec. 1685 d. 1. Maj 1749.

F. var en videnskabelig dannet Mand med mange litterære Interesser, især for Fædrelandets Historie; sit Otium anvendte han til Læsning og Studier, der vel ikke satte Frugt i lærde Skrifter, men dog ikke ere uden Vidnesbyrd i den Brevvexling, han førte med mange af Datidens lærde; i hans Breve fremtræder jævnlig et Stænk af Humor. Som et Træk af hans Beskedenhed anføres, at han ikke fandt sig selv værdig til at modtage Kaldelsen som Medlem af det kongl. danske Selskab, som han paa flere Maader betænkte med Gaver, bl. a. Biskop Bircherods kostelige Dagbøger, der ellers næppe vare blevne bevarede for Eftertiden. Af sine Midler stiftede F. flere Legater til bedste for Skoler og fattige.

Hofman, Fundationer III, 163 ff.

Bruun, Falsteriana S. 35 ff.

Kirkehist. Saml. 3. R. VI, 589 ff.

Giessing, Jubel-Lærere I, 271. III, 344 Tab. II.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

G. L. Wad.

http://runeberg.org/dbl/5/0232.html